FORÅR PÅ HALFDAN RASMUSSENS VEJ

 

Om foreningen

Foreningen er stiftet den 6. november 2013. 

 I forlængelse af Chr. Winthers Vej ligger Halfdan Rasmussens Vej, som er foreningens boligvej. I området er der både parcelhuse og rækkehuse. Der er desuden to større fællesarealer – et til aktiviteter og et til afslapning/rekreation.

 Her på siden finder du informationer om området og foreningen. De åbne dele er til offentlig brug, mens de lukkede dele er til glæde og brug for foreningens medlemmer, både grundejere og lejere.

 Vi håber du finder hjemmesiden relevant og brugbar. Ideer kommentarer er velkomne.

 Bestyrelsen. 

Om halfdansvænge

”Der findes et område, hvor landskabet udgøres af store, sammenhængende bakkede markarealer – kantet af levende hegn. Kysten kan fornemmes, men ikke ses og i horisonten afgrænses området af mindre skovstykker.”
De åbne vidder og den mangfoldige natur giver området karakter og identitet, og gør det til et attraktivt boligområde. Det varierede landskab sikrer plads til naturaktiviteter og fritidsliv med god livskvalitet. Området er enestående af sin art og vidner om en fortid rig på historie – et pragtfuldt åndehul tæt på skoler, indkøbsmuligheder og kun 2-3 km fra den vidunderlige Karrebæk Fjord.
Denne tidligere herregårdsjord er Halfdans Vænge, et nyt, spirende boligkvarter på ca. 14 ha med 65 parceller varierede i størrelsen fra 800 til 1.150 m2. Den nye udstykning ligger i forlængelse af det attraktive Digtervejskvarter kun 5 minutters kørsel fra Næstved Bymidte. De nyudstykkede parceller må bebygges med op til 25 %. Se anden nyttig information om området i lokalplanen for området nedenfor.